F****** TRANSFERVINDUE

 

Så er vi der igen… Jeg skal åbenbart skrive, om det fu***** transfervindue hver halve år – altså i tiden hvor det står piv-åbent…  Det vindue, hvor fodboldinteresserede følger tjekker opdateringer  hele tiden –  For hvordan mon det går ens klub og hvad med modstanderne – og hvad med ude i den helt store internationale verden – hvad sker der der???

Til jer som ikke er helt inde i fodboldverden, så er det kort sagt den tid, hvor fodboldspillerne bliver en slags salgsvarer og klubberne kan både købe, sælge og låne mellem hinanden. Det lyder måske lidt hårdt, når man siger det sådan… og det er selvfølgelig ikke meningen –  for det er jo også her, hvor mange drengedrømme kan gå i opfyldelse;Det at blive videre solgt til en større klub, måske endda til en større liga. Eller måske blive solgt eller lejet ud, hvis spilletiden i den nuværende klub ikke har været tilfredstillende. Så lige nu bliver der spillet med mange strenge og muskler på det aller højeste niveau.

Ja er ked af, hvis det bliver lidt ens formet, for jer der har læst med længe… Men håber det måske kan give jer en lille forståelse for, hvor meget det transfervindue kan fylde i denne branche – på flere måder….  Det er bare for mig (og mange andre) altid er en nerverpirrende tid. Transfervinduet er en af de grunde til, at jeg mener at fodbolden kan være både fascinerende, kold og kynisk på samme tid, når man har et som et familieprojekt, som vi har det – og som mange andre bag fodboldspillere har det. Det er nemlig her, hvor man virkelig mærker den familie følelse, man kan få i klubben. Hos os i FCM-familien, bliver der afholdt arrangementer, for at vi lærer hinanden og hinandens børn at kende. Børnene leger og vokser op blandt hinanden, –  unge og voksne snakker og griner på kryds og tværs – En familie, hvor alle store og små, drenge og piger, og gamle og unge er lige store stjerne. Det giver blot en forstærket følelse, når vi så er sammen til hver kamp og sidder og jubler, råber, skriger, bander en smule og måske endda græder sammen….

Så de næste uger er afgørende for, hvilke stole som er tomme og bliver erstattes af nye på tribunen næste gang der er kamp. De er afgørende for, hvem der blot helt uden et FARVEL – VI SES eller på GENSYN bliver hevet ud af denne lille FCM familie…  – Det er dét,  jeg synes er så hårdt og kynisk. For jo ved jo, som sagt godt, at det jo for det meste er det bedste for den enkelte spiller og en kæmpe chance de får for virkelig at tage næste skridt i dens karriere. Men det er jo ikke kun, den her enkelte spiller som det omhandler, der følger jo en kærest/kone,familie og en masse venner med. Nogle man har haft så meget med, måske endda i flere år…. og alligevel, ja så når man slet ikke, at sige farvel til dem og tilbage efterlader de blot disse tomme pladser på tribunen med men masse minder.

Vi var nogle få tilbage fra den største tid i klubbens historie. – Altså den gang, hvor vi sammen stolte stod og beundrede vores kærester, mænd, sønner og venner som hoppede og dansede rundt nede på banen – badet i champagne og øl, med den største og vigtigste pokal i klubbens historie – DANSK MESTER pokalen.  Det er nærmere udsædvanlig fremfor normalt i denne branche, at vi overhovedet stadig ér flere tilbage fra den tid. Jeg selv er der jo faktisk også pga. en anden indgangsvinkel nu; Træner kone… Allerede nu er det offentliggjort at én af dem, der faktisk har været i klubben lige i siden vi kom hjem – ja hende og ham.. når vi ikke at sige farvel til… og de har endda fået en lille søn, som vi slet ikke har mødt i FCM-family endnu… Hende kommer jeg virkelig til at savne – én hvis smil altid lyste op, når man kom op i loungen efter kampene, og altid bakkede op om arrangementer – Men vigtigst af alt hun var så god til at tage sig af de nye i familien ….  Det er  vel lidt som med spillerne, når de har været der så længe, så bliver de bare kulturbærerne… – Spørger man mig, så var hun også end af dem i  vores lille FCM FAMILY… Men venner i fodboldbranchen er jo kun på “lånt” tid, og nu er den “lånte” tid udløbet, så under dem kun det nye eventyr de nu skal ud på – et eventyr de efter min mening fortjener… 🙂 Jeg håber, bare de vil blive ved med at være dem selv og OB ved hvor heldige de er, i at have fået denne lille nybagte familien Rømer –  De har i hvert fald været “GULD”-værd for FCM-familien…. 🙂

Puha… Jeg synes, at der er alt for længe til det lukker …. – intet og ingen er sikre indtil da !! – Men det selvfølgelig også det fascinerende ved transfervinduet, for der kan jo også komme nye familier til, for at erstattet disse tomme sæder. Så når alt det sørgelige er sagt, så er det jo netop også spændende, – tænker jo hele tiden på hvem og hvor mange der følger med disse nye spillere….?? Kommer der måske flere børn til, som kan løbe og lege med vores drenge…?? 🙂 Uanset hvad så vil jeg i hvert fald gøre mit for, at de lige så hurtig får denne klub-familie- følelse…  Følelsen jeg har mærket vigtigheden af, da jeg selv, var én af de nye, der skal udfylde de tomme sæder på tribunen.

Så når I nu læser om alle de spillere og klubber, hvis drømme gør i opfyldelse i denne tid, så har I nu fået en anden vinkel på, hvor det jo som man så ofte siger, er en bagside af medaljen – I fodboldens regi lærer, man rigtig mange skønne mennesker at kende, og selvom man ved, at de kun er til ”låns”, så lærer jeg aldrig at blive god til det med ”FARVEL” – men hvem gør det ??? 😉