Små Black Friday Tip

For gammel til at tro på julemanden ???

 Jeg er den største julegris… Har virkelig tælt ned længe…. Jeg elsker julen og alle dens traditioner, og indrømmer at det er kammet helt over, efter vi har fået børn…

I år er der noget som er lidt nyt for mig…. har nemlig lidt ondt i maven over vores største søn, nu lige ligger på grænsen til det der om julemanden findes… Prøvede på at sige det sådan lidt forsigtig sidste år… og han siger selv, at man jo sagtens kan se alle de der elastikker flere af julemændene desværre render rundt med…

Men ved ikke lige helt – hvornår er de for gammel til at tro på Julemanden… ??? Vil jo heller ikke være hende den tarvelige der fortæller det….

Elsker hyggen om den der tro og kan mærke han stadig har den – altså troen på at der er et eller andet… og i morges havde de rodet hele viktualierummet til, for nu må den nissedør da snart være kommet igen…. og her til aften, havde han flere af drengene på besøg, og kunne høre de også talte om de nisser der kommer og ligger noget i deres sokker…. Kunne ikke lade være med at smile for et eller andet sted, så elsker jeg jo også selv det med troen på julemanden….

Altså – ved jo godt at han (nok) ikke findes, men krammer mig bare til ideen om, at han er der… og alt det magiske, fantasien og alt det hyggen om det…

I sidste weekend, var vi på besøg hos mine forældre i København, og de har fundet det her vilde sted, som hedder noget så vildt, som

Eventyrlandet…

VERDENS STØRSTE OG HYGGELIGSTE NISSELAND…

Det ligger næsten en time fra København mod Holbæk, og er så langt ude på landet, at da jeg så det skilt… Tænkte jeg, at de havde da lidt at skulle bevise for at turde skrive det….

Men WOW…. Der blev vi 3 generationer fuldstændig blæst bagover…. og drevet ind i det her univers, hvor du næsten føler, at du står lige midt i Julemandens hule på Grønland… eller hvor han nu bor… 😉 Nissefar tog i mod os ved indgang, og Bette O stod med de største øjne og kiggede på ham…. Han lignede meget julemanden, men så alligevel ikke… Men han fortalte at det var ham og Nissemor, som stod i boden og lavede æbleskiver, vegatiske sandwich, vafler, frikadeller, gløgg og meget mere… som havde håndlavet ALLE nisserne selv …(og shit der var mange) … Han havde skåret dem, og nissemor malet dem og samme med deres nissehjælpere havde de lavet hele den her vilde lade – som nu var VERDENS STØRSTE OG HYGGELIGSTE NISSELAND…

Kan I huske den gang, Sallings vinduer eller Tivoli var fuldt med store nisselandskaber, hvor der skete noget over alt… Nisser der bevægede sig og uanset hvor langt aller bagerst i dybden du kiggede, ja så skete der noget nyt… Den gang der var det rigtig Nisselandskaber og juleudstillinger…. ALT sammen var noget de her to; NISSEFAR OG NISSEMOR, havde lavet i sin tid… Hele deres liv have de kørt rundt i Danmark, Liseberg i Sverige Tivoli, Norge… ja hele Norden og levet af de udstillinger  – Julen var og er deres LIV… Nu er de over 70 år, og ønsker bare at kører deres eget lille sted…. og hold da op …WOW…. Ved ikke helt selv, hvordan man ellers skal beskrive det….

Den følelse af ren nostalgi, julestemning, blandet med oplevelsen af jeg nu gik rundt derinde med mine forældre og mine drenge, som egentlig var fuldstædig på samme sted, når det galt om at være grebet af Julestemning…Ja den følelse var Vild…  Alle steder havde noget man kunne trykke på og så skete der et eller andet i nisselandskabet – En nisse der sad og pruttede på toilettet eller en kanin der kastede med gulerødder…. Nu var vi jo så heldig, at opleve Julen i Tivoli dagen efter og  mange siger det er MAGISK – og det er det jo også på sådan en WOW måde… Men det her sted var mere magisk på sådan en måde, at den taler direkte til alle folks “barnehjerter”, så uanset hvor gammel man er, jamen så føler man sig helt som en lille pige (i mit tilfælde) der står inde i nisselandet og alle minder fra barndommens jul flyver ind i én… Vi var jo 3 generationer afsted… og så et par der var derude, hvor manden skubbede sin kone rundt i kørestol – dette kunne have været 4 generation… og juleøjnene hos os alle afslørede det hele… 🙂

Så I må virkelig love mig, at I besøger det, hvis I får muligheden…. !!!!??

I kan læse mere om “VERDENS STØRSTE OG HYGGELIGSTE NISSELAND” lige her : www.nisseland.dk

Imens vi sad der med halm og julemusik omkring os, inde imellem alle de her nisser, der pakkede gaver ind og gnuflede årets første og helt nybagte (af nissemor) æbleskiver, Ja så kom HAN… Julemanden… Bette O, som nu er 3 år og husker nok ikke så meget fra sidste år… Han kunne i hvert fald slet ikke vente med at komme op og sidde på hans skød inden han havde fortalt at han ønskede Batmand dragten og meget mere…. og plaprede løs om, hvad han hed og at han var afsted med mormor og morfar….

 

og i mens jeg næsten stor der med tårer i øjnene over, den juleglæde min lille dreng havde i øjenene, ja så kom jeg til at se på vores store dreng, der pludselig havde stillet sig i baggrunden og trykkede på en kæmpe kanon…. – Han skulle i hvert fald ikke op og sige hvad han ønskede sig… Han ville ikke en gang hen og sige hej….

Vidste faktisk ikke lige hvordan jeg skulle reagere, blev da lidt ked af det på en eller anden måde…. Men ved også godt, at det bare er mig der skal slippe det “bånd”  for nu han går han jo i skole og andre begynder ikke at tro på ham længere – altså julemanden… Det blev helt tydelig for mig I fredags, hvor vi mødte julemanden -igen og den kære KK var jo som i overhovedet ikke interesseret i ham… – AV – Det her julemoder-hjertet blev godt nok lige drejet helt rundt….!!!!

Men hvordan skal man lige reagere og hvad skal man sige… ??? Det er jo virkelig første gang jeg er i den her situation… og ønsker jo bare at mine drenge bliver ved med at blive vores små drenge der kan leve i den fantasifulde verden…. Håber jo aldrig de bliver for store til det…. 🙂

Men julestemningen var heldigvis så høj hele vejen fra det her Nisseland, at der blev skrålet på Julebal i Nisseland af både mormor,morfar, mig og drengene…. – også selvom der egentlig var høj solskin og 10 grader udenfor….

Det er virkelig Første gang jeg har været et sted, der har fået mig så meget i julestemning, at jeg var klar til Anden og til at gå rundt omkring juletræet – Allerede i november måned…. 🙂

Det var virkelig vildt… og magisk….

Så Måske det bare er min frygt for at juleglæden skal slukkes ved dem, altså vi tror/forestiller os vel alle at han findes – gør vi ikk’… Det bliver man vel nød til som forældre, for at leve sig ind i  fantasien om at holde den kørende med pebernødder/risengrød til nissen om aften, hvis man ønsker at han skal ligge en pakke i sokken hver dag… Eller hvordan har I gjort det hjemme hos jer??? kommer det bare af sig selv… ???

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Små Black Friday Tip