“Håber du er stærkere end virussen, min skat… !!!”

En sød og rammende tekst til et billede jeg fik sendt af én der med kæmpe klump i maven, lige havde sendt sin pige af sted i skole igen ….. Jeg blev helt rørt over den tekst, for det er vel lige sådan, at vi alle har det – Glade for at vores lille Danmark åbner op igen, samtidig med at vi lukker øjnene  og tænker

“Håber du er stærkere end virussen, min skat”

– I næsten 6 uger har vi konstant haft øjnene på vores dyrebareste og afskærmet dem totalt fra det samfund, vi nu har sendt dem ud i….

Klumpen samlede sig da virkelig i min mave, da jeg hørte, hvordan vi skulle lukke vores skønne land op igen…

“Starter med de mindste….”

– og der blev begge vores drenge officelt kategoriseret, som DE MINDSTE I DANMARK….

Men hvad er rigtig og hvad der er forkert….????!

Vi ved vel kun, hvad der føles rigtig og forkert – og klumpen strammer selvfølgelig xtra hårdt, når det er ens egne børn, der pludselig står lige midt i suppedasen af “forsøgskaninerne” , til et eksperiment, hvor resultaterne først rigtig vil kunne ses om 2 uger….. – Men ja selvfølgelig skal der startes et sted…. Det her sted gør bare lidt xtra ondt…. – også pga tanken om, at det er med til at gøre stedet mere usikkert for vores bedsteforældrene, vores gravide veninder eller dem vi kender med diabetes og ikke mindst dem vi kender med Kræft ….. !! og selvfølgelig alle andre, som pludselig er blevet endnu mere udsatte…. Men ja – vi skal starte et sted….

Alle siger lyt til jeres mavefornemmelse…. og min mavefornemmelse siger;

“Fuck – hvor har vi, da de sejeste lærer og pædagoger rundt omkring….!!!!!”

Tænk lige (endnu) et ansvar de får på skuldrene med alle de forholdsregler, mm. og så skulle prøve at få et barn til at forstå samtidig ….. – Vi blev hurtig kontaktet af vores drenges lærer og pædagoger …. – hvor vi som altid – har følt os i de tryggeste hænder… 🙂

En lille klump har dog vundet sin sag…. For da vi blev spurgt om, vi har brug for pasning af mindstemanden herhjemme, tænkte vi, at vi godt lige kan klemme ballerne xtra meget sammen et stykke tid endnu – og gøre bedre plads til de andre børn…. Største sønnen er sendt afsted i skole – hvor de er opdelt hele dagen i små grupper – så nu kan vi jo ikke andet end bare at vente og se hvad der se, hvordan det hele udvikler sig rundt omkring i vores lille land….

Ja måske er jeg lidt af en hønemor  – på nogle punkter… 😉  Men jeg er også én af de hønemødre, som har haft sine guldklumper indlagt flere gange  netop med vejrtrækningsproblemer pga. børneastma – et billede jeg tror, at vi er mange hønemødre, som har prøvet og aldrig sådan glemmer synet af….

Men nej det betyder ikke, at vi er nogle herhjemme, som er mere udsatte end andre, selvom jeg synes, at børnegruppen stadig indgår lidt i det uvisse

– Er jeg den eneste….. ??! 

Selvfølgelig kunne vi godt bruge en masse arbejdsro herhjemme, for arbejdsopgaverne har virkelig hoppet sig op… :s Men nu har vi holdt ud så længe, så forsøger at få tingene til at fungere på bedste vis – lidt endnu….

– og imens….. Håber vi bare, at vi, I, dem og de er stærkere end den forbandet virus…. !!!!!!

Men hvad gør I… ?????? Går I også rundt med en klump i maven og har den vundet lidt af sine kampe …????

Synes sg* det er så svært…….