De magiske weekender uden min favorit person...

Kan det ikke bare stoppe nu….

“Hvis bare jeg når at blive klar til Fodbold hos PimPong!!”

Ordene sidder fast og jeg kan huske, hvordan han sad i hans yndlings sorte Nike Shorts, imens solen brændte igennem vinduerne, så lokalet på Børn & Unge afdelingen, føltes som en sauna. Det var hans håb inden datoen for operationen blev fastlagt og jeg Glemmer ikke lægens øjne, da hun kiggede søgende på mig, som et tegn på jeg ikke måtte love ham for meget…

I dag kom vi så til Pimpongs Talent skole… Fodboldstøvlerne udskiftet med en sko og en støvle der støtter ham, helt op til knæet.  Da kørte igennem det smukke HALD EGE, hvor efterårsfarverne nærmest hænger ned over vejen hele vejen ned til Efterskolen, Var der ingen tvivl om at største sønnen, virkelig blev nervøs – ikke spændt som han plejede de 2 andre år, hvor vi har kørt samme vej de 3 første dage i efterårsferien – nærmest med årets højdepunkt – Pimpongs Talentskole….Men imens jeg sad der og kiggede på ham på passagersædet ved siden af,fik jeg helt en klump i halsen… For hvor er min lille dreng henne ???   Han lignede jo helt en konfirmand, som han stolt sad der, iført slips og habit jakke. Der var DressCode til dagens fremøde på første dagen på.. Jeg kunne næsten mærke hans hjertebanken, da jeg lidt trøstende lagde min hånd på hans lår.

Fra synet af min egen hånd, faldt blikket hurtig længere ned af hans ben – hvor dén kom til syne… STØVLEN…. De sidste par dage har været uden krykker – Så nu er Støvlen det “eneste” tilbage, der syner alt, det han er igennem fortiden…

“Hvad nu hvis de andre kigger så meget på min støvle…. ???”

Ååååh den forbandet støvle… Det er nu 8 måneder siden, at telefonen ringede fra SFOén, hvor baggrunden var en blanding af gråd og skrig……Fra min egen søn, der havde brækket benet….. – Sådan en lyd, som en mor frygter at høre og aldrig glemmer… !!!!

Den gang sagde de 8 uger – og så var genoptræningen igang igen -Nu er vi ved 8. måned…. og ja for filan, hvor kan mærke frustrationen skinner igennem på ham nu…. Selvfølgelig…!!! Selveste Pimpong var så sød at invitere ham ud ved introdagen,  selvom hans plads selvfølgelig var solgt til en anden, til det allerede for længst udsolgte Talentskole…. Det var med den røde løber, et dansk/ghanesisk band der sad og spillede ved indgangen. Da vi stod inde i salen, der var proppet med spændte drenge og forældre, rejst fra toppen og bunden af det jyske. Mange nye, mange kendte og mange ansigter, som han ikke havde set siden sidste år. Der hørte jeg ham, For første gang, bede mig om følge ham, hen til nogle af alle de kendte ansigter…. Han spørger sjældent om hjælp, vores selvstændige, stædige og langt fra generte dreng. Så selvom jeg selvfølgelig lidt nød, at han havde brug for sin MORS hjælp, så vidste jeg godt det mere var fordi min krops bredde skyggede for hans støvle, så der ikke hvilede så mange blikke på ham….

Jeg havde sat al den tid af han ønskede til at være hos PIMPONGS TALENTSKOLE.... og kunne se han sugede alt til sig – og heldigvis kunne han deltage i DANSEN…. Ja der er ingen PIMPONGS TALENTSKOLE, uden en dans… (Hvis I er nysgerrige, Kan I læse meget mere om den magiske Talentskolen her Fodbold med glæde 😉)  Men dansen har lige som alt andet virkeligt udviklet sig de sidste 2 år – til endnu større, vildere og gladere…. Hele setup’et har udviklet sig så stort og en helt anderledes kaliber af professionelt, der udover fodbolden også har med mentaltrænere, fysiske test, foredrag af superliga trænere, endda et besøg af Wafande  – Hvilket også beviser at Alt sammen er uden at pille ved pulsen ved af det hele;

“Glæden & Det hårde arbejde i Fodbolden”.

Men hurtig så jeg glæden i hans øjne var væk… Han ville hjem og brugte kulden som undskyldning…

But a mother knows – Right ??!!

Ingen PlAn B

Nu nærmer tiden sig, hvor udfaldet af operationen skal under luppen…. og vi skal igen op og sidde i samme lokale, som den dag han sad i sine yndlingsshorts, med håbet om at blive klar netop til at spille med de andre drenge netop i denne her uge… I stedet vil han sidde der med en støvle, og solen vil være byttet ud med kulde og sikkert også regn….

Måske er de gange vi er blevet slået tilbage efter et tjek med det brækkede ben, der sidder dybt… Men det her tjek, bliver jo et af de vigtigste, for det SKAL bare virke…. Der er aldrig talt om en Plan B, og VI har lovet ham verdens stærkeste skinneben efter den her operation…. – Det løfte skal vi holde!!! Han har været så stærk og sej… Så ikke flere knæk nu…!!!! Han har så meget fortjent lidt optur på sin rejse… !!! Når det er sagt, er vi jo også mere end taknemmelige for, at når det nu skulle være, at den cyste er blevet opdaget i så ung en alder, hvor han heler hurtigere og bedre….. Altså de siger lægerne i hvert fald…. Men det gør selvfølgelig ikke rejsen nemmere for ham lige nu.

Tænk at så mange unge – især drenge – går igennem operationer og rutsje ture som ham… og vi har aldrig før hørt om det… og nu sidder jeg med samme følelse indeni, som dagene op til en fødsel, hvor tankerne kun går på, at den lille guldklump bare skal være sund og rask…. -Nu er det så bare den lille guldklumpens ben der skal være sundt og raskt – Den cyste skal være væk… Eller væk bliver den aldrig helt, for den har sat nogle tydelige spor med et fint langt snit ved hans hofte og et ved skinnebenet, og et til spor -et af dem der ikke kan ses – For være en del af noget – et fodbold hold, som han elsker …. Som han endda via sin nye skole går op og ned af hver dag, og så alligevel ikke være en del af alle de oplevelser de sammen har på træningsbanerne og i weekenderne til kampe og stævner. Det kræver virkelig sit, at holde hovedet op. Hans farmands 10 måneder lange skade, med en opereret ankel, kan der fortælles mange historier om… Som han også lytter til…Men alligevel ikke helt kan sammenlignes med…. Det kræver noget helt specielt når man 8 – nu 9 år…

Så det er et spor af en stærkere figther der er sat.   Men nu mangler vi bare vide at hans ben også kommer stærkere ud af det…. og så kommer der lige lidt flere bump, der skal figthes igennem….

Jeg ved jo, at I er nogle derude, som selv har et barn som har været det her igennem – eller måske det der er værre… For når alt kommer til alt, så er det jo heldigvis “bare et ben” og forhåbentlig “bare en lille periode” der om nogle år, forhåbentlig ligger som minder. Han er jo sund og rask og en spilopmager af en dreng med en masse energi, der er svært at komme af med lige for tiden… Så når lægen- 7-9-13- giver et GO til næste step… Så kommer de bump ved ,   genoptræningen, – Måske der er nogle af jer der sidder med gode fif – råd eller andet – som I synes man som forældre skal være forberedt på… så skriv gerne en kommentar….  Det kunne være fantastisk , hvis der sad en derude med lignende cyste historie, eller andre langvarige skader, for

mon ikke  at bumpene på vejen, vel er de samme uanset hvad man rejser sig fra – som barn…

Eller er de ???!!!

3 kommentarer

  • Ann Marie

    Kære søde KK. Jeg og hele min familie krydser fingre for, at det hele ser ud som det skal idag. det var skønt at du havde lyst til at komme og være med på opstartsdagen på Pimpong. Du fortjener om nogen, at få lidt medgang nu her og ikke blive slået tilbage igen. Kæmpe kram fra Fam. Lindbjerg

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Vi krydser fingre for han snart kan vende tilbage til banen og kan komme på fuld kraft igen på Guldminen.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De magiske weekender uden min favorit person...