Mor bekymringerne…

Manden min er jo allerede vokset ind i sin nye karriere som træner…. Men har lige mærket, at jeg som kæreste/kone og mor stadig har meget at “lære”, som familien bag.

Lige, som jeg troede, at vi var der, hvor alting bare skulle gro… Lige der, hvor vi vidste, at nu var det forbandet transfervindue lukket… og ingen ville blive revet væk fra den ene dag til den anden…. – og lige der hvor alting var godt, fordi de ligger nr. 1 og  trænere fyringer ikke længere debateres.

BUM

Så sprang bomben og noget helt unikt skete i Dansk Fodbold… En Cheftræner blev fra den ene dag til den anden solgt til en anden europæisk klub. Måske der er nogle af jer, som ikke helt er med på, hvad jeg snakker om… Så er det den cheftræner, som min mand er… eller var assistent for, Jess Thorup….. 🙂  – Kan godt selv høre, at det måske lyder helt tåbeligt, at jeg er blevet ramt af, at min mands chef pludselig er væk…. For ganske rigtig, har det jo intet med mig at gøre – og så alligevel…. 😉  For jeg er blevet så overrasket over, hvor meget lige det her har givet mig en kæmpe knude i maven… Ikke bare fordi endnu en familie lige er blevet revet ud af vores hverdag efter 3 år… For de fortjener det om nogen… – både ham, men også hans familie, som virkelig er et forbillede for, hvordan en hel familie kan gøre jobbet til en levestil.

Men det var mere FÅÅÅÅÅRK..!!!! Det kom alt alt for tæt på…. For aller første gang… !!!!! Det var vores første FACE TO FACE møde, med hvordan træner-branche kan være grum og aller sjovest  på samme tid.

Vi så det i tiden i Holland, hvor der var 5 trænere på 3 år… Der blev det ene team og familierne bare skiftet ud fra den ene dag til den anden… Så selvom jeg vidste den kunne gøre AWS… Så tror jeg ikke helt, at jeg helt sådan rigtig har forstået og følt det – eller i hvert fald ikke som jeg gør nu….

 “Mor-bekymringerne” pumpede løs… Tænk nu hvis…!!?

Vi har altid sagt at vi vil følge farmand overalt…. – og selvfølgelig vil vi det  – men om det så, bare var til en anden by, er vi så parate til at stoppe vores ældste søn i alt, det han gør lige nu, med skole, fodbold og ikke mindst hans venner… ???! Alt sammen noget han i over 2 år har fået bygget op på nu – og virkelig stråler af glæde over… Skal det rykkes op for at flytte til noget, hvor vi ikke en gang ville kunne garantere, ville være VORES HJEM… de næste mange mange år… Jeg tror, at jeg har nævnt det for jer før, men glemmer aldrig en gang, hvor jeg viste ham, den kirke han skal konfirmeres i… “Hvis vi altså stadig bor her til den tid!!??” Var hans kommentar.. Den gang var han 6 år, og den kommentar gik lige ind i moder-hjertet. Som mor er ens største ønske vel at give sit barn en BASE – En base, som de om mange mange år vil kalde for deres “BARNDOMSHJEM”…

Meeen det er jo bare lige de små purker, der selv ud af sådan en fantastisk solstråle historie,  kan få alle de “Mor-bekymringer” frem i én … 🙂 , Det håber jeg er okay at dele med jer. For selvom der vel en form for “rodløshed”over den her slags livsstil… Så er der jo heldigvis også en helt bunke af dejlige oplevelser og muligheder …. og ikke mindst skønne venskaber – som overskygger alt andet…. 🙂 Så prøver at berolige mit moder-hjerte med, at hvis vi nu forsøger at opbygge så meget muld omkring os, så kan man jo håbe at drengene alligevel slår de vigtigste rødder, uanset hvor vi bor og hvad vi laver…. 🙂 – Mere kan man vel ikke gøre… kan man.. ?? 🙂