“Elia er lige, hvad man gør den til”

Det er ordene….

Ærlig snak – mon ikke at tæt på alle, som har kørt på Herning motorvejen….  Har tænkt spørgsmålet –

HVAD fanden ER DET…????

Når de fire sorte – men vildt fascinerende skyhøje tårne, ikke kan undgå at fange ens blik ….

Men hun er jo, hvad man gør hende til….. Hende Elia… 🙂

og i onsdags – nej torsdags …. eller var det nu i mandags 😉 Ja dagen er jo nærmest gået hen og blevet totalt underordnet, nu de er smeltet fuldstændig sammen. Men lige den dag, valgte vi at gøre hende til det perfekte GETAWAY FROM STAY HOME SPOT..…

 

Et tæppe under armen og den brune pose fra Kylling & Co i hånden – og Så var der ellers frit valg, for hvor vi ville sidde…. Det at holde afstand derude er virkelig nemt, selvom vi aldrig var alene…. Én lavede TikTok videoer (som drengene var vældig interesseret i 😉 ) Andre mødtes til fitness,  og løb op ad trapperne – og så var der utrolig mange ældre par, der kom ud i bil og gik en runde omkring hende med eller uden gangstativ – Hold kæft, hvor det rører mig sådan noget …. Den evig kærlighed der aldrig ruster… Eller det kan jeg jo egentlig ikke se en dyt om, men det forestiller jeg mig altid, hver gang en tyk kærlighedsaura ligger hen over et ældre ægtepar – som disse på rundfarten…..

Men pludselig slog det mig, – Det var jo lige dér for 16 år siden. at mit midtjyske eventyr startede – Eller rettere lige ved siden af – nemlig på Teko – Designskolen. Dengang brugte vi timevis på at hænge ud ved hende – Elia. Enten med mad eller opgaver, men for det meste bare for at nyde, når vejret var godt… Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at pigen dengang, nok ikke havde troet på, hvis nogen fortalte hende, at hun på en dag 16 år efter, ville sidde der igen i en tid, hvor hele Danmark og det meste af resten af verden var lukket helt ned – pga. en virus….. Noget man jo kun tror sker i en film… og som stadigvæk virker fuldstændig uvirkeligt. Men på trods af det sad smilet fast helt op over ørene, fordi jeg lå og kiggede på mine to drenge, og ventede på, at deres Duracell batterier, da snart måtte være opbrugte. Imens jeg selv lå med ansigtet helt udkørt og forpustet på min mands bryst efter flere stafetløb både rundt omkring Elia – og op og ned af hendes 33 KÆPMPE TRIN – Ja vi talte dem og trinene var så store, at jeg virkelig beundrede vores lille én, som med hans 4 årige ben tog alle trinene flere gange…. –  Selvfølgelig med en hånd på ham, i frygt for et lille trin skulle misses….

De 4 verdenshjørner og et Lynspir

De 4 verdenshjørner, kaldte vi hende den gang…. Så den del med, at der står et tårn mod hvert verdenshjørne –  vidste jeg. Men vidste I, at der faktisk er et lynspir mellem de 4 søjler, der skyder med gasflammer i TILFÆLDIGE intervaller styret af en computer ????!!!! – og ikke kun når det lynede, som jeg troede i rigtig mange år…. 😉

Se den del fandt jeg ud, da ældste sønnike og jeg for nogle år siden, havde en rigtig MOR-SØN date, og han pludselig spurgte;

-” Hvad er de 4 stænger der egentlig….??! ”

( I kan læse mere her…. )

I det tideligere indlæg har jeg også skrevet, at selvom hun er så fascinerende, skal man behandle hende med repekt – også fordi hun jo ikke er helt ufarlig , og faktisk på tragisk vis har kostet et ungt menneske livet….Specielt i uvejr, skal man holde sig helt fra hende, da hun opfanger lyn og tordenskrald, og kaster et kampe brag tilbage fra et hulrum. Den lyd fik vi fik en lille bitte lydbid af, da drengene elskede at hoppe tungt ned på de store trin – som eftergav de største rungende brag, og det hele rystede…..

Men jeg vil egentlig bare lige anbefale et virkelig perfekte GET AWAY SPOT – Eksempelvis til en kombi af middagspause og gymnastiktime for både (større) børn og voksne…. En af de gymnastiktimer, som kan mærkes i ballerne flere dage efter…. 😉 Vi glemte i hvert fald for en kort stund, hvorfor det egentlig var muligt for os, som familie at kunne gøre det på en ganske almindelig hverdag….. Men da vi sad på toppen, med den vildeste udsigt langt ud over Herning, kom der lidt af en stilhed, for derude lå MCH ARENA…. Stilheden varede lige indtil at en lille én, der stadig spørg uforstående hver dag, om han ikke skal i børnehave, spurgte;

“HVORNÅR SKAL VI PÅ STADION, OG SE JER SPILLE IGEN…. FAR….???!!! “

Så rammer alvoren os jo så igen – For shit, hvor vi savner dagene som de var… Selvom vi virkelig sætter pris på den gave, det er at få lov til at få så meget nærvær med familien….  Men tiden er jo ens for alle… Derfor tænkte jeg, at jeg lige ville sende en lille anbefaling afsted – til “HVAD FANDEN ER DET ” Stedet i det midtjyske –  Men som jo blev indviet med ordene; “Elia er lige, hvad man gør den til…..” 

 

Hvis man altså husker at holde afstanden og bruge håndspritten  – selvfølglig…. 🙂  

 

Pas på jer selv og hinanden derude….