Pinlige Mor..

Jeg var ikke klar den gang – og det er jeg åbenbart stadig ikke.. Altså det at være MOAR til en skoledreng. Jeg er en af de der forældre, hvor lærerne virkelig ryster på hovedet og sikkert også smågriner lidt, fordi jeg på ingenmåder kan skjule, hvor lidt KLAR jeg er… Selvom jeg normalt føler jeg har styr på det meste så må jeg indrømme, at det er det forbandet INTRANET, som jeg hentyder til… Det er jo lige som, når man ser politiet og man pludselig får følelsen af at have gjort noget forkert – selvom man ikke har…. Sådan har jeg det med dem -Det eneste jeg kan tænke på er,  om der nu er noget info jeg har misset…. En aftale, et spørgsmål – eller skulle han måske have haft noget med i skole ??? Et eller andet som gør, at jeg vil blive skyld, at vores søn står, som den eneste der ikke lige var klar over, at de de den dag faktisk skulle have haft en kælk med i skolen…

 

Igen – Hvad var det nu lige, det var der var galt med kontakt-bogen ??? 😉

Jeg blev pænt til grin den gang jeg sidst skrev om, hans  start i skolen.  Følte mig nemlig slet ikke klar til det dersens Skolegang – og tog helt fejl af datoerne til en skolehjem-samtale… og kom på en helt anden dag… Da det så endelig var blevet datoen, stod jeg klar med vores søn – Men han skulle så slet ikke være med, hvilket de jo også havde informeret over intranettet…. Intranettet..??!! I kan læse det her;  ER du skole klar…. Mor..!!?

Og idag skete det så igen… Vores første skolehjem samtale, efter at vores søn har flyttet skole – og så stod jeg der helt klar, hvor de så spurgte;

HVor er Karl????

Er det kun mig, der virkelig føle mig, som Pinlig Mor… Føler, at jeg er en helt anden generation end den her intranets-generation.. ?? Og prøver virkelig ….   Jeg kunne gravet mig ned lige der – og det har jo intet med med dem som lærere, eller jo lidt selvfølgelig… 😉 Men tror de kunne have kigget på mig på alle mulige måder – og jeg ville have følt det samme…

Men udover det så var det faktisk debut for os med SKoleHjemSamtale…. Debut hvor vi sad der på den anden side af bordet, med vores lille søn søn, som nu bare er en stor – og det kommer bag på mig igen. og igen … Bare at se ham sidde der – gjorde mig så piv stolt… og da de så begyndte at rose ham, blev jeg  Pludselig ramt af den der MOAR- syge – der begyndte at flæbe, så snart de roste ham  – Har I prøvet det ??? Altså ikke sådan rigtig tude – men mere sådan nogle stolthed og berørts tårer der ikke kan skjules… kind of … 😉

Jep jeg var lidt Pinlig… Men hey det var jo min første rigtige gang som MOAR at sidde der … Det kom skisme bag på mig, hvor stort det egentlig er..!

Er jeg virkelig den eneste moar der føler mig 1 skridt bagud i forhold til, hvad der står på Intranettet.. ?? Er jeg ….???  I var så søde sidste gang at berolige mig og sagde jeg nok skulle lære det…. Nu er der gået 1,5 år… og jeg håber stadig I har ret…. 😉 og at lærerne bærer over med mig… 😉 Jeg har kun ét skolebarn lige pt. – Det tror jeg helt sikkert der er en mening med…. 😉