Skulle man få én mere… ??

Uha sidder med et grædende hjerte… Har lige afleveret en lidt betuttet dreng…..  Den sidste i flokken er nu officielt fløjet ud af baby-redden og videre ind i drenge verden… Han starter idag i Børnehaven….. .Jeg forstår det simpelthen ikke… Hvor er vores små baby’er henne… ???

Synes faktisk det er hårde end da den første skulle starte i børnehave…. Eller også har jeg bare lidt glemt det…. Men nøj hvor går det da lige i hjertet…. Men tror også, at der er nogle af jer der kender følelsen – er der ikke ????

Det er præcis et år siden, at han startede i ny vuggestue, efter at vi flyttede – og må sige, at jeg selv har lært så meget på det her år. Vi kom fra den skønneste vuggestue, som vi kendte fra storebroderens tid – en daginstitution hvor jeg maks har set 2 børn på 6 år, som ikke har et Jensen, Hansen, Nielsen  eller et andet dansk efternavn et eller andet sted i stamtræet… og det sidste år har han gået på en stue, hvor det blot er lige over halvdelen der har danske navne… – og aldrig har jeg set så meget Kærlighed samlet på et sted. Kærlighed til børnene og hinanden… Det billede af et Vennekram på døren – er også det billede man oplever, når man er på stuen. Kærlighed, sprog og flere kulturer er i fokus, med alt hvad de gør… Der bliver talt så meget om integration – og her har de i hvert fald en masse succes historier at fortælle… Har været helt lamslået af at se, hvordan mangfoldigheden kan blomstre – også i så tidlig en alder…

Nu starter han så i børnehave – Hvor er det vildt… Bette O, har han aldrig været eller skulle i vuggestue… Det ord kender han ganske enkelt ikke… Nej han har skulle op til “INGE”… Det har vi kaldt det herhjemme… Alle pædagoger på stuen har være fantastiske og særlige på hver deres måde. Men jeg er også sikker på mange af jer, ved hvad det betyder, hvor både barn og os forældre knytter os til kontaktpersonen –  I har sikkert også haft jeres “INGE”…. 🙂

Det synes jeg faktisk er det værste….. Tror skam drengen er mere end klar til at blive prøvet af med de store drenge… Men det at han og vi ikke har “INGE” mere… Puha den gør altså lidt ondt… Blev virkelig nød til at bide mig selv i læben for ikke tårerne skulle strømme ud, da hun lige hev fat i én for at sige ordentlig TAK FOR NU inden påsken… Ja, jeg er en tude-Marie, men mest når det handler om nogen eller noget der virkelig rører og varmer mig – og det går helt galt, hvis er via mine drenge…

Kunne der ikke bare være én voksen der fulgte dem op – lige som i skolen…. ?? 😉

Hendes opfordring var, at de også gerne tog imod én 3’er….

og må sige, at den har rumsteret lidt…. 😉

Tror nu mere, at det bare er tanken om, at alt det virkelig er slut nu… Vi har ingen baby længere…. Den gør faktisk lidt mere ondt end jeg lige havde troet… Kender I det???