Ude af storebrors skygge

og pludselig kommer den lille indvendige frygt jeg har haft frem…. Eller måske rettere en tanke, der altid har været der – som jeg lidt har frygtet – som jeg tror (håber) er lidt normal… Da vores lille mirakel nr 2 kom til verden, havde jeg en konstant dårligsamvittighed overfor storebror….  Pludselig skulle han dele os med en anden, efter I næsten 5 år havde der været fuld fokus på ham… Han havde vores, vores families og venners fulde opmærksomhed hele tiden… Alt drejede sig om HAM HAM HAM…. – han havde altid, som min. fokus fra én hele tiden…. Måske det er lidt overdrevet skrevet – men det er vel sådan det er, når guldklumperne både er det første og eneste barn ik’ ??! 🙂 Ingen har været i tivl om, at han virkelig var miljøskadet…. (Læs mere her)  😉 og allerede fra da han var 9 mdr – holdt han os i fingrene for at holde balancen, imens han gik forsigtig rundt efter en bold og tjattede til den…. Der har ALTID været en bold i nærheden af ham – og der fløj bolde rundt i hele huset, som selvfølgelig blev “skudsikret” så vi også kunne spille indenfor … og allerede som 3,5 årig begyndte han at spille U5 – og selvom han klart var den yngste og mindste – var han var bestem ikke én af dem, der pludselig stoppede op og plukkede blomster eller pegede på en flyvmaskine…. 😉

Nu er lillebror 3,5 år – og startede han til bold – ville han bestemt være en af dem, der pludselig fandt en mariehøne eller andet, som fjernede fokus fra bolden…. – og jeg Elsker deres forskelligheder lige så meget, som jeg elsker deres små træk der gør, at BRØDRE delen lyser ud af dem – selvom jeg altid har synes, de er som nat og dag…..

Lige indtil storebrors ben gik i stykker….

så er den dårlige samvittighed for alvor vendt til lillebror….

For I de 3,5 år, har alt –  lidt overdrevet sagt – drejet sig om storebror… Alt det praktiske er gået op i, hans træning, som ofte har været 3-4 gange om ugen – weekenderne planlagt efter hans kampe og special træning … og ja Lillebror .. han følger bare med …. Ja I ved også jeg har sagt flere gange, at jeg har den dybeste respekt for jer kalendre med med 3-4 børn – For Ingen tvivl om at han elsker det… Han hægter sig bare på drengene og er jo næsten deres lille Maskot – der bliver sur hvis de ikke lige høre efter ham, når han snakker…. Men når man ofte tager rundt som “ene mor”, når farmand nu arbejder i weekenderne, ja så skal jeg ikke være bleg for, at sige – selvom det virkelig stikker mig lige nu – at lillebror hurtig bliver afspist med legetøj, mad og ipad, så mor her har en chance for at se så meget som muligt af storebrors kampe og træninger…. og er vi hjemme, jamen så er der lige en masse praktisk, der lige kan fikses… som lillebror så hjælper til med  – Kan godt selv høre det lyder lidt vildt… Men det må da der være nogle af jer med flere børn, der ved hvad jeg mener med, ikk??! 🙂

Men nu……

Nu er der en masse store fede krydser, der fylder vores kalender  – ikke krydser, hvor vi skal noget – men krydser der er blevet lavet over ALT det fodbold vi skulle have været rundt til med storebror…. SHIT alt det tid vi pludselig har…. – og Lige PLUDSELIG blomstre der bare en lille fodboldspiller frem i lillebror – Pludselig genlever vi bare alle de minder vi havde med storebror, hvor der skulle spilles fodbold hele tiden – hvor det eneste tøj der duer er FODBOLD TØJ, med en kamp hver morgen, fordi man ikke kun må have shorts på i Børnehave – selvom fodboldtøjet jo er et sæt, der rigtig nok skal passe sammen – Bevares…. Når den kamp så er taget – starter en ny, fordi der skal en langærmet indenunder spilletrøjen….. Men imens jeg står der og ser på de frustrerede små øjne, der rynker tættere og tættere sammen, imens der bliver stampet i gulvet, med de små str. 26  – Så kan jeg virkelig ikke lade være med at smile – for det er jo fuldstændig som at se storebror dengang…. 🙂

Vaser, lamper ruder, lysestager – og ja hund er allerede blevet testet herinde, om de holder til at der flyver en bold rundt i alle højder og retninger og som mor må man jo bare holde på vejret…. 😉 Jeg siger på ingen måder, at vores små drenge SKAL være fodboldspillere – det håber jeg efterhånden I ved nu…. 🙂 For os er det bare vigtig, at de har eller får en interesse at gå op i – og er det noget vi kan hjælpe med, letter det selvfølgelig støtten meget mere end hvis det nu var skak eller andet de kastede sig over -men så fandt vi vel også ud af det…. 😉 Nej mener mere bare, at mine bange anelser om,  at lillebror led lidt under 2’eren der bare følger med og passer sig ind under det – hvilket vel også er en gave at evne….. Men nu da kalenderen jo nærmest pludselig ligner en familie på 3 igen… Så skal jeg da love for at lillebror i den grad er hoppet ud af skyggen af storebror…. Som I øvrigt er så pisse sej… Ej undskyld… Men er sgu så stolt af den gut…. Havde virkelig troet, at det her gips-helvede ville give de vilde humør dyk…. Men smilet er der endnu… og i næste uge skal der krydses fingre for så skal vi igen forbi hospitalet og tjekke om bruddet heler som det skal…. og måske – må han få gipsen ændret til kun at gå op til knæet – og ikke op til lysken som nu ….. Åååh hvor jeg håber… Men på den anden side så bliver jeg sgu også en smule bange…. Hvorfor ikke bare lige give den en uge mere så vi er sikre…. 😉 Ej det er vel bare en mor ting … Er bare så ked, hvis man sætter for store forhåbninger i sådan en lille drengs hovede, nu når alt går så godt lige nu – og vi ikke ved hvad der venter os når gipsen skal af…. Det gør jo alligevel ikke, at han igen kan spille fodbold eller brænde alt det krudt af, som han er ved at springe af overloadethed med lige nu (I forstår hvad jeg mener ik, ?? 😉 )

“Når skærmene styrer familien”

Vi faldt over programmet – “Når skærmene styrer familien” – Nogen af jer der har set det ?? Hold da op … slugte flere afsnit, for ja det er vel bare skrækscenarier for den udvikling der er – og blev da lynhurtig opmærksom på mange ting – helt uden at kritisere de forældre der var med på nogen måder , for kan sagtens følge dem begge i hvor nemt og galt det kan gå, hvis vi forældre ikke finder alternativet … og med vores lille øjenåbner herhjemme …. Så tager vi lige det sure med det søde, for jeg ved da i hvert fald, hive mig selv op på, at lillebror ikke skal i skyggen af storebror igen – om det så betyder at moderen må finde nogle superpower frem, der kan gøre at hun kan splitte sig i 2, så må hun jo bare lige gøre det….. Men jeg fornemmer at jeg selvfølgelig (forhåbentlig) ikke er alene om det her evige 2ér issue… eller er jeg ???  – Er der nogle af jer der har fundet det hemmelige ingrediens til SuperMOMPower – eller er den hemmelige ingrediens måske netop, at man bare skal acceptere at leve med og i den her lidt konstante dårlige samvittighed over for én af dem ??? !!!  – Shit, hvor er det egentlig godt, at den 3’er ikke kom tættere end tanken….. !!! 😉