WAUW BORNHOLM - en mini Tour guide

VM i Ridesport – Er Danmark klar …. ??? :)

Fotos og facts. venligst udlånt af www.herning2022.com ,Hvor du kan læse meget mere … 🙂

Heste dyrere end de dyreste huse i Danmark flytter ind.

Om mindre end 40 dage sker der noget i vores lille yndige land, som jeg ikke ved, om folk egentlig er klar over, hvor stort og crazy det bliver…?!! Men i næsten alle de første 14 dage af august måned er der ca. 200 millioner , fra hele verden der følger med i, hvad der sker her i DANMARK…

…HVAD DER SKER HER I HERNING 🙂

80 % af ALLE de midtjyske hoteller i en omkreds af 80 km er næsten allerede fuldt booket… Hele midtvestkystens sommerhuse, melder om snarlig udsolgt –  Mange har valgt at udleje værelser og deres egne huse – for at gøre plads og støtte op om det VERDENS OMSPÆNDTE STÆVNE, som så store nationer også ønskede at være værter til

…Men det blev “lille” HERNING….

…til trods for at de andres budgetter, planer og sikkert også armbevægelser var endnu større og mere vulgære – Men jeg kan ikke lade være med at være lidt fræk og sige – at de havde bare ikke HERNING – Byen der for alvor blev sat blandt de øverste på ranglisten i sportens verdenskort i 2018, hvor de huserede VM i IShockey – Hvilket de gjorde SÅ godt sammen med København og Sverige, at de nu er blevet genvalgt til at afholde det i 2025.

Den 2. august åbnes staldene, hvor 1000 Heste, der hver kan have en værdi af en mio.klasse, hvor ikke engang de dyreste solgte boliger i Danmark kan være med på prisniveuet…. Ja fik endda bekræftet, at der har været en hest, af så høj værdi, at den slog det solgte hus til 100 mio. kr. …. :), hvilket jo fortæller alt om, hvor enorm en sport – ridesporten har vokset sig til over hele verden. Der vil også kunne ses hos de 550 ryttere der flytter ind, der repræsenterer 70 forskellige nationaliteter og som hver har deres stab af dyrelæger, personlige trænere, hjælpere og familier – Tilsammen vil det give over 11.000 mennesker, der hver eneste dag kommer til at besøge området. Busser er lejet kun til at servicere dem under opholdet – så de eksempelvis kan blive kørt til og fra Herning eller hvorend de skal. Der vil ses 25 eksklusive reklamedækket replugin-hybrid Mercedes biler køre omkring i bybilledet, når de skal transportere VIPs rundt i områderne.

 

VIDSTE I AT….. 

Via mit samarbejde med HerningErKultur, har jeg godt kunne fornemme lidt, at det her bliver STORT, men også så  Crazy har jeg alligevel haft svært ved helt at sætte mig ind i. Men NU er det ved at ramme mig…. og tro mig – der skal holdes en masse fester i august måned… 🙂

Jeg var til informations møde tirsdag i sidste uge – og har været målløs lige siden

For vidste I at…

  • 200.000 tilskuere er ventet over de 10 dage
  • 800 frivillige, hvor af 271 er fra udlandet, har meldt sig
  • 1000 heste vil blive opstaldet
  • 500 ryttere
  • 173 lastbiler fyldt med sand er på vej fra Sverige
  • 35.000 m2 ridebaner med 12 cm dybde af sand skal laves  – hvilket svarer til
    • 5 store fodboldbaner
    • 30 normale ridebaner
    • 281 beachvolley baner
    • 600 petanque baner
  • De 35.000 m2 danner ialt  11 arenaer – 3 til konkurrence, resten trænings- og opvarmningsbaner mm.
  • 10 km bannere er produceret
  • 119 æresdækkener til vinderhestene er bestilt
  • 46.530 stykker tøj til Crew og salg er leveret
  • 72.000 kaffekopper med VM-Logo er bestilt
  • 40 hoteller/10.000 værelser  i 80km omkreds fra Herning er booket til ryttere, deres familier, deres stab, officials,  journalister og mv. 🙂
  • Hele HAL M bliver lavet om til et stort diskotek
  • HAL L bliver pressehal for 1100 journalister
  • Hele HAL C bliver opbygget til et Cabine Hotel med 275 dobbeltværelser til ca. 500 mennesker, deriblandt mest de frivillige.
  • Dyreskuepladsen + Parkeringen bag Stadionet bliver til stalde + opvarmnings baner
  • En mark vil dernæst blive til The Village Camping med 500 camping pladser
  • Et område med storskærm vil kun blive lavet til de ialt 11.000 medrejsende stab, familier, dyrelæger mm.
  • Den runde parkering foran stadionet, vil blive lavet om til hele 220 stande til store messeudstillere
  • Maskotten hedder HENRI
  • De frivillige kaldes derfor for HENRI’s HEROES 🙂

 

Det var bare nogle af de små Funny Facts, som vi fik – og som rystede mig helt fuldstændig… Selvom jeg er en gammel hestepige, og mit lille hestehjerte hamrede ekstra meget under hele infomødet – Det hele er vokset sig så stort og lukserøst siden den gang… Hvilket naturligvis også er ved at være en del år siden…. 😉 Men når man ikke har den sport, som nationalsport, så er det svært lige at sætte sig ind i,.helt hvor sindsygt stort det bliver …

DEN STøRSTE SPORTSBEGIVENHED, der har været siden Ishockey ….

ER I KLAR TIL DET… ???  🙂

Det er jo trods alt hele VERDEN der kigger med…. 🙂

De kunne ikke rigtig svare på om sportsbegivenheden vil være større end Ishockey, for faktisk ønskede de ikke helt at sammenligne de to begivenheder. Under VM i ishockey, blev der jo næsten allerede den første dag udsolgt i ALLE byens fadøls ankre – da både tørsten hos de mange glade fans meldte sig samtidig med at solen valgte at starte med at skrue lidt extra op for varmen lige den dag, – Det overraskede byen fuldstændig. Hockey Fansene skabte en stemning – mens de glædeligt hang og sange om halsen på hinanden – uanset hvilken holdfarve på isen de heppede på… I august starter 4 VM sportsdiscipliner med mere stillesiddende publikum, både i respekt for hestene og deres ryttere – men også i ren fascination af, hvad sporten kan.

Som en restauratør nævnte med et smil, så regnede de med at wienerschnitzel og fadbamse menuen vil overgåes af kaviar og cava-, samt børne menuerne.

Fra fodbold til hest

Hele eventet vil foregå på 3 hovedearenaer og 1 af dem er jo nærmest flyttet direkte ind i vores andet lille hjem 🙂 Der, hvor vi, (og mange andre 🙂 ) som familie, de sidste 12 år er  komme næsten hver 2. weekend, for at suge en masse fodboldoplevelser til os. Snart bliver MCH ARENA nemlig lavet om til Stutteri Ask Stadium, hvor fodboldplænen der har været kåret, som Danmarks bedste utallige gange, vil blive kørt væk, for at nogle af de 173 lastbiler fra Sverige fyldt med sand igen vil formere hele stadionet om til en stor Ridebane med et underlag af et 12 cm højt sanddækket

– De første 4,5 dage skal det virke som en dressur bane, og de efterfølgende 4,5 dage til spring.

10.000 tilskuere vil her eneste dage sidde på tribunerne, hvor 40% af dem kommer fra udlandet. I Vip loungerne, er hver eneste bord alle dage allerede så godt som udsolgt,  HVOR VILDT ER DET IKKE…?? 🙂

Jeg synes, at det er så vildt fascinerende, hvordan man bare lige kan benytte så fastsatte rammer til noget helt andet. Det samme er gældende Jyske Bank Box, der også har været fortryllet om til både en hockeybane, en motorcrossbane, koncert scener – ja de har sågar bygget en hel svømmehal derinde – da de afholdte EM i kortbanes svømning i 2013…. Er det ikke imponerende … !!!!!??  🙂 – I slutningen af juli laves den også til en ridebane – hvor VM i VOLTIRINGEN afholdes – Selvom jeg dengang mest var til Dressur, så er det måske Voltigeringen jeg glæder mig aller mest til at se – Så vildt, hvordan de kan lave alle mulige former for akrobatik, som de fleste (skal selvfølgelig nok blot tale for mig selv… 😉 ) ikke en gang kan gøre på gulvet… Dette gør de så bare på smukke hesterygge i fuld bevægelse…..

RESPEKT… !!!!

Den sidste arena – BB Horse Arena – med plads til 3.000 tilskuer laves på marken, der normalvis også benyttes, som p-pladsen ud mod motorvejen – Her skal VM i PARARIDNING foregå. Så det vil altså være Verdens meterskaber igang i hele 4 discipliner i de dage i Herning…

oversigt foto venligst udlånt af www.herning2022.com – hvor du kan læse meget mere…

STREETFOOD, HESTESJOV og LIVE MUSIC

Da programet for Herning City kom på skærmen – kunne man næsten fornemme et SKÅL lyde i gennem lokalet  😉 Her sad lokale mennesker der alle glæder sig helt vildt og suger alt til sig for at blive klædt ordentlig på til igen at tage imod hele Verden.

…. Torsdag den 4. august åbner ballet …

LIVE MUSIK, LIVE MUSIK, LIVE MUSIK, LIVE MUSIK, MGP, STAND UP, YOGA, KÆPHEST RIDNING, ØLSMAGNING, DANS

.. er bare for at nævne noget af det, som der stod på programmet – Altsammen kommer til at foregå i gaderne ved Biblioteket, Tinghuset og op på torvet, der er fyldt op med masser  STREETFOOD – Ja der er ingen tvivl om, at de igen vil sikre, at der er mad nok til alle – og ønsker man at spise på restauranterne i den periode – så skal man være hurtig til at booke bord nu…

Fik jeg nævnt LIVE MUSIK.. ?? 😉

Ej jeg var virkelig overvældet over at se så tætpakket et program på 11 dage og kun 3 dage havde ikke LIVE MUSIK på sig. Navnene var som Nicholaj og piloterne, Mathilde Falch, Thomas Buttenschøn mm. + En dag med MGP SHOW …. – Hvilket os med børn jo godt ved – hvor stort og farvrigt et festshow det kan være … 😉

VM arrangørerne og Visit Herning, har et mål, at de små 2 uger i august skal være en totaloplevelse  for alle – Hvor oplevelserne i Danmark bliver hængende i minderne – måske endda så meget at resultaterne i ridning blot bliver et bonusminde…  🙂

Tænk at “lille” Herning vandt kampen om værtskabet af noget så kæmpe stort at 200 mio i hele verden vil kigge med på…. De vandt ikke bare mod kæmpe nationer – men de formoder nu også konstant at levere og være under den største loop fra det Internationale Rideforbund – hvor hver eneste lille detalje skal godkendes – præcis som FIFA og UEFA skal godkende alt i fodboldens verden.  Alligevel stod de til infomødet med det største overskud og glæde i stemmen..

Så husk lige at sætte kryds i kalenderen den 4 -13. august, uanset om du er til hest, fest, hygge eller måske er til lidt af det hele … 😉

For wow sikke en fest det bliver i det midtjyske… 😉

Er I  allerede klar over, hvor stort det her bliver ???

Eller er det måske bare herhjemme, det ikke helt er forstået – endnu…. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

WAUW BORNHOLM - en mini Tour guide