Et sidste farvel….

I har været så søde til at komme med trøstende og forhåbningsfulde kommentarer til mit indlæg omkring, flytning af af vores børn. – og jeg har suget hvert eneste ord til mig. Siden da er vi nu flyttet og har boet i vores nye rammer i en lille uge. Så vi har allerede sagt farvel til mange ting… Et farvel til det HJEM, der har været vores hjem – men måske I har prøvet det – for det var som om, da vi flyttede vores møbler… Så mistede det en stor del af os… Huset er endnu ikke solgt, så har været der et par gange siden… og elsker stadig hver eneste mursten af det… og kigger man rundt så har det stadig en masse minder siddende rundt om på væggene. Minder der for os er uvurdelige og som man desværre ikke kan tage med. Det samme gælder alt det uden om huset.. Alle de skønne mennesker og familier vi har lært kende gennem tiden… Det er jo klart det værste.

I lørdags var største drengen til hans sidste stævne for den klub han har spillet i siden han var 3 år. Sad derfor og så gamle billeder igennem… og hvor er det vildt at se, hvordan han siden den gang har hængt sammen med de samme drenge… Han gik på en anden børnehave, så at have kendt dem via fodbolden, som han nu også går i skole med… Ja det er tydeligt at mærke, hvilken betydning det har haft for ham og de aller bedste bedste venner er blandt dem.

Jeg kunne mærke på mig selv, hvor hårdt jeg havde det, med at det var sidste gang… sidste gang han skulle spille med de drenger… og sidste gang jeg skulle stå sammen med de  “soccer moms + dads”, på side linjen… Den ene mor, fortalte om, hvordan hendes søn havde siddet i bilen, og pludselig sagt at det jo sikkert var sidste gang de skulle spille med KK inden han flyttede…. Der måtte jeg lige kigge væk, da jeg fik det at vide. At så små drenge.. som man jo synes de er… tænker så meget over tingene.. – og egentlig forstår hvad det er der sker…. – og så varmede det jo også samtidig at høre, en form for  bekræftelse i, hvor skøn en dreng man har… når de andre drenge også tænker over, at han ikke længere vil være hos dem…. altså på samme måde.

Igår kom så det store sidste farvel… Hans sidste dag på skolen… Nøj hvor havde jeg gruet for den dag. Men havde besluttet mig for, at selvfølgelig skulle jeg være der… og skulle tage mig sammen for ikke, at vise nogle tårer foran ham…. Altså de tårer der jo helt sikkert bunder i den usikkerhed i, at man ved hvad man har, og ikke hvad man får….

Det her fantastiske intranet – som moderen nu har lært lidt af… 😉 – der stod det faktisk som et punkt på skemaet  “Farvel til Karl Konrad, som flytter” … Det gik skisme lige i hjertet – og da vi hentede ham stod han pænt i døren i klassen og fik en high five fra pigerne og krammer fra drengene… – og endnu bedre de havde lavet en rigtig fin bog – med en personlig hilsen fra hver enkelt – med både tekst og en fin tegning… Sjovt nok havde samtlige tegnet en bold og nogle af drengene havde, skrevet at de ville savne ham og han var en god ven…. Man ved jo hvor meget sådan nogle små størrelser har lagt i det af tanker, når de får sådan en opgave, så nej der kunne moderen her ikke holde tårerne inde alligevel – Et dejlig minde, som vi nok skal sørge for vil følge KK, også til når han bliver større.

Men han er sej den lille dreng – det må jeg give ham… Han har været på besøg i den nye skole, og virker til han nok skal falde godt til… – Nu er der jo Juleferie – også farmand – så det skal nydes … Men hvem ved måske der kommer en lille reaktion, når det bliver hverdag igen – og vi skal fundet ud af, hvordan den fungere her. Men så vil jeg tage alle jeres dejlige råd til mig, og gøre brug af dem, til at være der for ham bedst muligt… For det skal lykkes – helt derinde bag alle de triste “Farveller” – så føles det rigtig. – og der er vel ikke noget farvel – kun vi ses..ik’ 🙂

Til alle sidst vil jeg bruge lejligheden til, at ønske jer alle den aller gladeste og glædeligeste jul til jer og jeres familier…. Håber I får den aller bedste af slagen… 🙂