Græder med det ene og smiler med det andet øje…..

Kender I det, hvor der sker noget I ens liv, som gør at man går og græder med det ene og smiler med det andet øje…. ???? Det er vel nok én af de mest frustrerende lykke følelse man kan få…er det ik’ !!!???

 

VI SKAL FLYTTE……!!!!!!!  Ja nu er det sagt og ude i det offentlige rum…. 🙂 og så er alt ikke 100% men kun 98% i orden… Men det gør det jo slet ikke mindre frustrerende… vel???

Og jeg, som troede at så snart manden min stoppede som fodboldspiller, ja så var vi færdige med at skulle stå flytteklar fra den ene dag til den anden. Men vi forsøgte allerede inden KK skulle starte i skole med, at vi finde en bolig tættere på manden mins job, da vi blevet advaret om, hvor tidskrævende et trænerjob er – specielt i weekenderne –  Men den gang var det ikke muligt, lige i dét område vi ønskede…

Men pludselig ringede de at HUSET, var kommet til salg – og ja det kan ikke være mere perfekt, til vores lille familie. Så hele handlen skete på 8 dage. Da vi havde skrevet under på det – føltes det hele så rigtigt. – og så alligevel ikke for – bagefter da jeg kørte hjem, kiggede jeg fra motorvejen på området vi bor i nu. Det lyste så fint op i mørket og væltede tårerne bare frem… Da jeg kom til vores eget hus, holdte jeg og kiggede på det fra vejen i mindst 2 min. og kunne bare ikke stoppe tårerne. Dét hus har været vores base de sidste 5,5 år. Måske nogle af jer griner og tænker det er ingenting.. Men for mig, er det et af de steder jeg har boet aller længst tid  –  og selvom der er mange i fodboldbranchen der kan overgå det, så har vi sammen på 10 år boet 5 steder – Derfor har det for os ikke været en base der bare skulle fungere, når vi har flyttet rundt for jobbet til manden min. Nej for os har det for første gang været følelsen af et HJEM. Et hjem med så mange minder.. ; – Begge vores sønner har taget deres første skridt, – Sagt deres første ord, – Mange store fester er blevet holdt her, – Mange havehygge-aftener, – ALLE fødselsdage i begge vores drenges liv er blevet holdt der; Huset var tapet til med FCM flag, da manden min var med til at vinde DM for hans hjerteklub. Så selvom ejendomsmægleren nævnte, at man kunne male huset indvendigt, så det står skarpt… Så NEJ – glem det…!! Vi kender nærmest til hver eneste lille skramme, der er på fodlister, vægge, gulve mm – Der ligger så mange minder I det, at det vil være for overvældende at skulle se på, at de bare bliver malet over og “visket væk”.

 

Men et hus giver vel ikke alene følelsen af et hjem!!! For det er hele området. Der bor så mange dejlige mennesker og venner heromkring, og uden dem havde jeg bla. ganske enkelt ikke kunne overholde det løfte/mål, jeg havde, da lillebror kom til verden. Ville nemlig som mange af jer også sikkert ville, nemlig gøre alt for at storebror ikke mærkede til det, og at han for alt i verden skulle fortsætte til fodbold mm.  Men første gang KK skulle afsted, var lillebror 8 dage gammel, og når farmand ingen barsel har – så var det vildt at mærke den kæmpe hjælp alle i området gav og tilbød – For det er jo altid ligegyldig, hvor meget man prøver at planlægge, så er det altid, når man står helt klar til afgang at man pludselig har et sulten spædbarn i den ene hånd og i den anden har man en ble fyldt med “remoulade” som gerne har været tværet videre helt op ad ryggen –  Men alligevel så missede storebror ikke én træning – Takke været deres hjælp…. Men ikke bare der, også al uden om…  De henter  ham og har taget ham med til alt muligt og gjorde alt mulig, for at hjælpe og give lillebror og moderen lidt ro, når de vidste at farmand var på job. Håber virkelig de ved, hvem de er og hvor meget det har betydet for mig (og os) !!! – og gud hvor kommer jeg til at savne de venner vi har på vejen, hvor man bare lige kan gå over til en aften og hygge og så gå hjem igen… Det er der s*u noget specielt hygge over…. 🙂

 

I torsdag, da min mor og jeg var til juleklip på KKs skole, fik jeg også lige bekræftet, at jeg på ingen måde skal med til hans afskeddag her til jul…. Jeg kommer til at blive den største tudeprinsesse, hvilket jo slet ikke vil være til nogen hjælp.. Men før i tiden var det bare Kristian og jeg, og alt var mega spændende, når der skulle pakkes og flyttes fra en dag til en anden, men pludselig er det jo ikke bare os  længere…. og det gør det bare så forbandet hårdt!!!!  Vores lille søn har kendt mange på den skole i halvdelen af sit liv, fra fodbold da han startede som 3 årig – (og det samme gælder for os med forældrene 😢 )- og selvom moderen havde lidt svært med at finde ud af det ForældreIntra, Elevintra, niveaufordelt elevklasser og alt det nymodernes, der er sket siden man selv gik i skole. Ja så lyser det ud af ham, hvor meget han elsker, at gå der og hvor vellidt han er – Alt sammen noget der går lige i hjertet!!  – og Nu hiver vi ham så ud af den skole 🙁  Vi sad til morgensang og betragtede, hvordan alle skolens elever var samlet for at synge julesange – alle elever sang højt og tydeligt og vores lille søn sad blandt dem og sang og grinte og havde en fest med de han sad omringet af…. – Fik en klump i halsen og måtte tage nogle dybe indåndninger for at holde tårerne væk.  Så nej den afskeds dag er nok bedst, at farmand tager med til, for ikke at gøre det værre end det er for ham det hele handler om -vores søn. Som godt ved, at han skal flytte og det mærker også til at han glæder sig…… Men er virkelig overrasket over, hvor hårdt det er og hvor ondt det gør… 😢Pludselig bliver man opmærksom på, hvor fantastisk alt omkring én er – og der findes vel en form for tryghedsdansker i os alle 😉  – så det, at man ved, hvad man har og ikke hvad man får…..virker pludselig vildt skræmmende ….ik’???!!  – Eller er det bare os, der har det sådan???

For lige at toppe det hele… så er det jo virkelig også bare en slem periode for én, som jeg, der ELSKER JUL…. 🎄 Jeg har lige “fået lov” til at få et juletræ frem udenfor … og så lige et par lys på borderne…. – men ja det giver jo ingen mening at pynte op… for lige nu står vi hele tiden klar til, at de manglende forbehold er afklaret, så vores lille familie kan afslutte et kapitel og starte på et nyt, som bliver i de perfekte rammer til, at vi igen kan få en masser familietid…. Det er vel det der betyder alt –  er det ikke ???? Selvom jeg lige nu går og græder med det ene og smiler med det andet øje så mærkes det i hvert fald, som det helt rigtige for os….!!!!

 

Nu er det, at jeg kommer med en kæmpe bøn til jer derude… For er der nogle der kender til det, med den følelse, det giver at skulle flytte et skolebarn, og hive dem ud af deres comfortzone – Måske I har nogle gode råd og fif til, hvordan man kan gøre overgangen lettere for dem…. – og moderen 😉  (skriv gerne i kommentar herunder 🙏🏼 Andre steder er også okay 😜) ?? Tager imod alt med kyshånd…. 🙂