Øvelse gør mester…
Kender I det, når man siger til ens børn… eller måske bare børn i det hele taget… ØVELSE GØR MESTER… og man kan se på dem, at det bare er ved at være en død-irriterende sætning at høre fra de voksne… ??? 😉
Igår er en uge med fodbold camp hos TopScorer Kids ved Peter Johannesen afsluttet…. Efter 4 dage med intens træning hver dag i 2 timer, ja så havde vi en meget træt dreng igår, der faldt i søvn midt i hans elskede program; X-FACTOR.
Jeg selv kom først sidst på træningerne med lille O, så passede det med, at der var handlet ind og han skulle sove 😉 Men de andre forældre stod virkelig og frøs…imens dampen fra alle drengenes kroppe viste, hvor meget de havde bakset rundt i kulden…. 😉
Men noget der var endnu mere luksus og som virkelig gav en lykkerus, var det at kunne stå der og kigge på sin søn træne, samtidig med, at man kunne HØRE manden min “træne”…. Eller rettere råbe efter efter dem der trænede, da superligaholdet trænede lige ved siden af på Ikast stadion… 😉 Det var noget som virkelig varmede om det moderlige hjerte 🙂
Men igår kunne man virkelig se, hvordan ugens forløb havde givet pote, og denne lille flok på 8 drenge, kæmpede alle mand og fulgte alle Peters instrukser. Instrukser som selv jeg udenfor ikke altid kunne finde ud af – når alle var på banen, men var delt op i 3-4 farver. Denne camp var første gang jeg har set sådan for alvor, hvor de (U8) bliver instrueret i at bruge hele banen – og det kørte bare…. Tydeligvis så godt at træneren glemte alt om tiden (- altså på den gode måde)… så nogle forældre og mindre søskende stod og trippede, for at komme på køreturen til Holstebro, Horsens, Silkeborg og hvor de ellers kom fra…. 😉
Jeg elsker, at se når det så går op for drengene at øvelse virkelig GØR mester…. Det er efterhånden længe siden at KK har været i boxen og haft dette skudtræning, en skudtræning, hvor de skal ramme i de huller af nettet, som er i de øverste hjørner – Gør man det så giver armbøjninger til resten af banden. Noget han plejer at være okay skarp i… men kunne mærke på ham efter torsdagens træning… at han var ved at blive frustreret over, at det kun var ham der skulle tage armbøjningerne hele tiden…. Han havde ikke ramt en eneste gang hele ugen….
Men igår var han åbenbart gået over til Peter (træneren) og sagde, at han nok skulle være den første der ramte i…og det var han…. og da jeg kom senere, havde han så gjort det hele 5 gange…. En meget stolt og lettet søn – det var tydeligt…. 😉
Da træningen var slut, kunne han slet ikke stoppe…. Så ville da lige filme det, hvis han kunne gøre det igen…. og WUPTI så ramte den i…. Så ØVLESE GØR MESTER…. Det er en sætning der lige pludselig giver meget mere mening hos vores lille trætte søn….. – og måske ikke længere bare en irriterende sætning, som de voksne altid siger… 😉
I kan se sparket her;
Husk I er altid er mere end velkommen til at komme med jeres meninger og spørgsmål…. Elsker at læse fra jeres sider af – det inspirerer og motivere mig mere end i aner…. Det er her jo trods alt kun set fra “Bak-spejlet”… 🙂
Det var virkelig en super træning, særligt med ekstra meget samspil på stor bane. Det er fedt at se hvor meget fodboldforståelse mange af dem allerede har.
Min søn snakker også om flere af de børn han møder i goalbox samt i Fodboldfabrikken. Det er tydeligt at mærke, at børnene trods ønske om at gøre sit bedste desuden får nye bekendtskaber og måske endda venskaber. ⚽️😃👍