Tilbage hvor VI startede…

Kender I det, når I vågner om mandagen og smilet stadig sidder, der fra hele weekendens oplevelser… ??? 🙂 Det er hvad en weekend-tur tilbage I det hollandske har gjort ved mig. 😉

Det var så fedt, at opleve det hele igen. Vi har ikke været der siden, at vores største søn, var 3 mdr. gammel, hvor vi var nede og vise ham frem, da der dengang stadig var en masse spillere, som vi kendte. Det vil sige, at det til sommer næsten er 7 år siden, at manden min skrev kontrakt med FC Midtjylland og vi rykkede alt op 2 uger før jeg havde termin…. For at flytte tilbage til Danmark og heden 😉 !!!! 7 ÅR – Det er så vildt…. og hvad der er endnu mere vildt er, at vi ankom til Heerenveen torsdag sent aften, og da vi kørte på motorvejen og vi pacerede det store stadion, hvor udenpå er den kæmpe store oplyste røde åkanden – som folk tror er et hjertet…  Men det var lige nøjagtig også, hvad det føltes for mig, da vi kørte forbi…. ET LYSENDE HJERTE I MØRKET – der netop gav hjertebanken og kæmpe klump i maven… – SÅ mange følelser blev fyldt i hele ens krop – Så mange minder der blussede op. Det var her VI startede…. Vi havde kun været sammen i et år inden vi flyttede derned – et år hvor jeg nærmest var mere væk end hjemme pga arbejde… Så det var HER, hvor VI, OS og VORES blev skabt. -Et kæmpe stort eventyr er kun, det jeg husker tilbage på, til trods for det jo nok også er her har haft mit livs største personlige frustration over min egen karriere og mit eget liv. (I kan læse tidligere indlæg om, hvorfor  HER    ) Måske havde vi det nok sådan begge to – hvilket nok i virkeligheden er det der skabte OS, på den specielle måde – som jeg tror der skabes blandt mange par, der har prøvet et udenlands eventyr eller lignende sammen.

Så weekenden startede ligesom, da vi så det oplyste “hjerte” på stadionet. En weekend vi havde set frem til længe – en weekend der havde været planlagt i over et år, da skulle være en surprice, for hende der betyder så meget for os fra vores tid i Holland;  Vores hollandske læreinde/mor, vores sønners hollandske OMA, (Et indlæg om, hvorfor HER  ) som blev 70 år igår – (søndag). – Den perfekte anledning til at komme tilbage, hvor Vi startede… 😉

 

Men vi ikke var alene om, både at skulle overraske hende og opleve det hele igen. Vi havde arrangeret det hele sammen med Jakob Poulsen og hans skønne kone Nina og deres datter. De boede dernede, den gang i sin tid hvor vi kom og vi var der sammen et år – hvilket jo egentlig gør, at vi har 10 års jubilæum for vores venskab i år… 🙂  – og at vi har mødtes hele 3 gange, på vores vej i en branche, hvor venskaber jo ellers kun er til låns, ja det er virkelig enestående og meget sjældent. Men derfor var det jo også xtra dejligt, at vi netop med dem kunne dele denne weekend.

Jeg elsker den hollanske kultur og deres væremåde. Det tror jeg vist jeg har nævnt et par gange før 😉 Men den måde vi blev taget i mod, af klubben bekræftede mig blot i, hvorfor jeg har en forkærlighed til menneskene, kulturen mm. … Der var stadig en del mennesker fra den gang…. og de stod alle med armene åbne og de legendariske 3 kindkys, som jeg dog aldrig nogen sinde vænner mig til… 😉 Men lige denne weekend, kunne de næste have gjort hvad som helst…. (aaarh dog… 😉  Men det hele var bare så stort og overvældende – og alle de indtryk og minder der skulle fordøjes…. – og det var baer sådan jeg havde det…. Kan I så forestille jer, hvordan vores lille søn så havde det….?? 🙂  Han sugede i alt til sig…. og fik øje på alle billeder der var rundt omkring af sin farmand, og Pokalen kunne han genkende fra de fotos han har set hjemmefra, hvor farmand holder den. Ingen tvivl om, at det også var kæmpe stort for ham….. Tror måske for første gang, at det virkelig gik op for ham, at hans far ikke blot har spillet i FC Midtjylland, som han ellers kun ved af 🙂 – og at han fik lov til at spille rundt på banen, og endda skyde på mål på sådan et stort stadion, var vel nok den største oplevelse for ham 😉

 

Så fredag blev en dag, hvor der blev grædt, grint, krammet, givet kindkys og vejret nydt til den helt store guldmedalje. Havde slet ikke regnet med, at det ville blive så overvældende, at komme tilbage til, der hvor VI startede – slet ikke efter 7 år. Et besøg vi havde planlagt i over et år, hvor den perfekte anledning lige passede med en af vores hellige weekender…. Så må det jo være et tegn…. 😉 – Er jeg den eneste der altid kigger efter dem…. ??? … Tegnene 😉

Ja, det var så blot en lille bitte bid, af weekenden… Kunne skrive så meget om den…. Så det kan være der lige pludselig dukker lidt flere historier op derfra på et tidspunkt… Lige nu nyder jeg i hvert fald, at weekenden stadig får det største smil frem, hos mig. Jeg synes det er lidt vildt, hvad så så gamle minder, samt gamle- og nye bekendtskaber af skønne mennesker kan gøre ved én… 🙂