“Bagsiden”, ved det der Transfervindue…

i Mandags  lukkede et helt særlig vindue – Transfervinduet ….

Måske kender du til transfervinduet, – og måske kan du ikke helt se sammenhængende i at høre om det fra mig…. Men det er et vindue der har haft så stor betydning for os de sidste 16 år …. og stadig har den dag idag.. Set fra en helt anden vinkel… 

…. For de fleste forbinder det med den tid, hvert halve år, hvor der må købes, sælges og “lånes” spillere på kryds og tværs af alle klubber. Altså her, hvor fodboldspillernes store drømme kan gå i opfyldelse… 🙂

– Men kunne du måske forestille dig, hvor nervepirrende det også kan være, som familie i den tid, hvor man fra dag til dag, må sige farvel til mange nære venner??? – Måske skal alt pakkes ned – man ved bare ikke helt, hvor de skal flyttes hen – eller om de i det hele taget behøver at skulle flyttes !?- Og for dem, hvor der også er børn indblandet – er der jo helt andre og nok mere bekymrende spørgsmål, som dukker op…

– Ordsproget der siger; “At man ikke ved om man er købt eller solgt”  Får en helt et anden betydning – bogstaveligt talt….

En betydning, der er så svær at forklare – og tror måske stadig ikke helt, at det har lykkes mig at forklare selv de nærmeste endnu – For ikke en gang vores drenge, som nu har været omkring gamet i hele deres liv, forstår det. De kan stå med helt triste øjne – når det går op for dem, hvem – og måske endda, hvilke børn de pludselig ikke skal ses med igen næsten hver eneste weekend.

Tænker altid tilbage til dengang de første mange år, hvor vi skulle være forandrings parate hvert halve år…

…..når disse transfervinduer var åbne.  Der kom næsten altid et eller andet, der skulle tages stilling til – og sådan er det for mange spillere … og deres familier … for så er det bare om at få pakket alt ned og flyttet, så de kan være klar på træningsbanen oftes dagen efter.

I de klubber vi har været i, har sammenholdet altid været helt enestående. Man får lynhurtigt et tæt forhold til mange. Så det med at blive én stor familie, er virkelig ikke noget, man bare siger. – Glemmer aldrig da jeg sad Højgravid, med 14 dage tilbage til termin og troede jeg skulle føde i Holland, men fra den ene dag til den anden, måtte jeg indstille mig på at manden skulle hjem og starte træningen i det midtjyske dagen efter – imens jeg lige havde et hus, der pludselig skulle pakkes ned… Jeg tudbrølede – Selvfølgelig forstærket af alle de hormoner der dansede rundt i kroppen… Men helt ærlig blev de nok bare lidt brugt, som en lille undskyldning, for tror ikke jeg havde kunne holdt tårene tilbage alligevel – Der var så mange skønne mennesker og venskaber der skulle siges farvel til – for selvom vi ønskede at sige PÅ GENSYN…

Vidste vi alle, at et Farvel var mere realistisk….

Transfervinduet altid en vildt nervepirrende tid, som berører rigtig mange – og kan være så fascinerende og kold og kynisk samtidig….. Normalvis (inden corona) bliver der afholdt arrangementer, for at man skal lærer hinanden og hinandens børn at kende. Børnene leger, unge og voksne snakker og griner på kryds og tværs – og mange steder bliver det, som én stor familie, hvor alle store og små, drenge og piger, og gamle og unge er lige store stjerner – Hvilket også kan gøre, at de piger og familier, som er rejst med, ikke føler sig alene, uanset hvilket landsdel, land og kultur de kommer fra….

For jeg siger dig, at den familien følelse kan skabe en helt unik sammenhold, når man til hver kamp sidder på tribunerne og jubler, råber, skriger, bander en smule og måske endda græder sammen….

Et Transfervindue er det der afgøre, hvilke af disse “stole” på tribunerne, der skal erstattes af nye familier til næste kamp??!!

Helt uden et FARVEL – VI SES eller på GENSYN bliver familier hevet ud  … Hårdt sagt.. 

– Det er dét,  jeg synes er så hårdt og kynisk. For ved jo, som sagt godt, at det jo for det meste er det bedste for den enkelte spiller og måske en kæmpe chance de får for virkelig at tage næste skridt i deres karriere. – HVILKET JO ER FANTASTISK… Men det ændre jo ikke ved – det er jo ikke kun den her enkelte spiller, som det omhandler. Der følger jo ofte en kæreste/kone, familie og en masse venner med. Nogle man har haft så mange oplevelser med  i flere år…. og man på ingen måder får en chance for, at sige farvel  … og tilbage efterlader de blot disse tomme pladser på tribunen, med men masse minder.

Men denne gang er lidt anderledes – For man føler sig lidt snydt … Snydt fordi Corona har taget 2 år og en masse oplevelser væk fra os… Sporten har jo faktisk været ét af de få steder, hvor Corona hurtigst har tilladt rejser mellem klubber og lande, for stadig at kunne afvikle kampe og Europæiske kampe – Bare uden fans, uden sponsorer – uden familier…

Så kan ikke lade være med at tænke på alle dem, der vil huske Corona tiden – måske endda følt det, som den mest ensomme tid … Ved godt, at den effekt har Corona desværre haft hos alt alt for mange mennesker … Men tænk, at være låst fast i et helt andet land og kultur… for at forfølge en (fælles)drøm … Undet at kunne få besøg hjemme fra – ej heller besøg af de andre piger/familier fra klubben …. Altsammen i fare for Corona …. Ser man bare i vores klub, er der flere, der både har nået at være gravid, endda født – imens vi andre blot har kunne følge med i små bidder…

Derfor er familierne i fodboldbranchen kun på “lånt” tid, og til dem, hvis den lånte tid nu er udløbet, så misunder jeg dem kun for det nye eventyr de nu skal ud på – Et eventyr, alle efter min mening, fortjener… 🙂 For når alt det lidt sørgelige er sagt, så er det hele jo netop også vildt spændende med et skifte, et nyt kapitel, ny by, ny kultur, nye venner måske endda nyt land …. og for os – er det jo også ret så spændende, hvem der nu sætter sig på disse tomme sæder på tribunen.

Så når manden herhjemme fortæller om en ny spiller – sidder drengene med store øjne og lytter med i alle de klubber han har spillet i, er han hurtigt, højre eller venstre benet – Imens jeg har et helt spørgeskema om, hvem og  mange der følger med de nye spillere….?!!!! 🙂 Har han en kæreste ?? kommer der måske flere børn til, som kan løbe og lege med vores drenge og de andre…?? 🙂

-Uanset hvad, kan ikke engang Corona længere forhindre alle os, der vil gøre alt for, at de så hurtig, som muligt får denne familie-klub- følelse…

Følelsen jeg for længe længe siden har mærket vigtigheden af, når man selv, er én af dem, der skal udfylde de tomme sæder på tribunen.

Vi har nu i en del år haft en helt anden indgangsvinkel i sporten – Altså via trænerstablen….

.. Ikke at følelsen har ændre sig – Men eftersom vi jo ikke kan løbe fra, at vi kun bliver ældre og ældre og spillerne stadig er lige unge – hvis ikke yngre… 😉 Så er det faktisk kun gjort os mere bevidste om – hvilke venskaber de skønne unge mennesker og familier er ved at skabe – For det er heldigvis ikke alle – man siger helt FARVEL til…. og de Venskaber er jo virkelig GULD værd – Vi er i hvert fald så taknemmelige for at være beriget med så mange skønne venner – som vi deler en masse minder med fra tribunerne og banerne – men nu flere fra udenfor…. 🙂

Jeg ved godt, at det er længe siden, at jeg har givet et lille pip herinde – men denne tid giver mig altid sådan en summen i maven – En summen af et miks af alt, hvad der sker og de minder derved…  Og som alle mine tal, og mest af alt min mavefornemmelse viser, så er I jo flest kvinder, der læser med… 🙂 Så hvis din mand, kollega eller du selv lige nu sidder og læser om alle de spillere og klubber, hvis drømme er gået i opfyldelse i denne tid – – Så kan du lige tilføje en lidt anden vinkel på dét, der der måske kunne kaldes for “bagside af medaljen” i et skifte… 🙂

Overalt møder man skønne mennesker –  I fodboldens (og sikkert også i mange andre sportsgrenes) regi får, man hurtig et særligt sammenhold med mange skønne mennesker.. – ikke kun dem på banen – også dem i klubben, de frivillige og fans…  og selvom man ved, at de kun er til ”låns”, så lærer jeg i hvert fald aldrig at blive god til det med ”FARVEL”

– Men Hey, hvem gør det ??? 😉