Plejefamilien....

Følelsen af at Fejle som mor…..

 

Benet i stykker….

Så kom den opringning jeg alle dage, som mor har frygtet  – den opringning, hvor skolen i den anden ende – kommer med meldingen:

– Din søn er kommet til skade  -Vi tror, han har brækket Benet ….  

Følte mig som verdens dårligste mor – kunne intet gøre – Hvis Jeg dog bare kunne bytte plads…. 🙁 Bare lyden lyden af min søns skrål i bilen hele vejen mod akutmodtagelsen, ja den glemmer jeg aldrig  …. Men det værste var nu alligevel synet, da hans hoved gemte sig ned bag egen jakke – da dommen; “Du har brækket Skinnebenet” kom 2 timer senere fra lægen….  For første gang græd han – skrålen var ingenting i forhold til det syn….

 

Min størreste opgave, som Mor – der hvor jeg burde være aller stærkest fejlede … Ville så gerne kunne trøste ham med alt muligt … Men vidste jo også godt, at uanset hvad jeg sagde, var der intet der hjalp – lige der!!! Kunne jo tydelig se, hvad der gik igennem hans tanker lige der – Aldrig har  jeg følt mig så svag – og fuldstændig i ubalance… At se sit eget barn i kørestol – er vel som mærke Søren spætte hakke sig ind i hjertet på én…

8 uger i gibs – som minimum…. 

Jeg siger ikke, at hans ben er mere værd end andre børns – Eller jo det gør jeg sgu !!!!  … For det er er vores søns ben !!!!!! Sådan har alle forældre det vel…..??!! Nej ingen børn ben skal ikke være brækket…. Ingen af dem – nogen sinde…!!!!!  Vores Søn skal være drengerøven, jeg ryster på hovedet af hver dag, når han slæber 1 kg munder med hjem fra skolegården, fra haven eller vennerne… ham der med de største gnist i øjnene provokere hans  far- og brormand til den største “mossel kamp”………… Ham  som elsker fodbold….. 🙁

Hovedet er fyldt op med “Hvad nu hvis……????!”  spørgsmål… –  Google søgninger står manden for, han er mester i at finde de postive svar… Jeg ved ikke, hvorfor, men jeg er mere, som en magnet der tiltrækker alle skrækhistorier, når jeg bare en gang i mellem forvilder mig ud på det forhadte / elsket Googleplatform. Kender I det ???  Men uanset så er det er jo bare om at give det tiden – og håbe på det bedste – vi føler os i hvert fald i trygge hænder….

Alligevel var jeg den svageste mor de første par dage – Prøvede at skjule det, bare et lidt fake smil og åndsvage vittigheder – men han kender mig selvfølgelig og gennemskuer mig – så “Hvorfor har du våde øjne ??” spurgte han om flere gange de første par dage….Jeg tror nu bare det var en vild kombination hjælpeløsheden og så samtidig var jeg jo vildt overvældet af alle de søde hilsner, gaver og besøg som Han har fået af venner fra skolen. nabovenner, barndomsvenner, venner fra fodboldholdet – ja bare egentlig masser af venner i det hele taget…. At mærke at ens søn er så vellidt og har så mange skønne venner omkring, er fan** fantastisk  …. 🙂  Men det blev selvfølgelig også overvældende for ham og knækkede ham, da det for alvor gik op for ham – at han ikke bare kan løbe og lege med dem ikke idag, ikke i morgen, ikke næste uge – ikke næste måned…. – At han slet ikke kan spille med i alle de vilde fodboldkampe, Guldmine optagelse mm. som snart kommer for skud….  Ja sådan en masse knæk kommer der jo sikkert mange af i den næste tid… Så er det jo om at være den usynlige krykke han kan støtte sig til….

MEN HVORFOR ?????!!!  HVORFOR lige ham…..  ???!! 

Fuck (ja undskyld) men, hvor har de spørgsmål kørt rundt i hovedet på mig mange gange…. og det er ikke fordi jeg Sætter ikke skylden på nogen… – på nogen måder !!!!! For uheld kan ske i en skolegård – ja alle steder… og som nogen siger – det kunne have været meget værre – han er jo sund og rask udover…. Selvfølgelig bevares…. Men tror ikke der er mange forældre, som ikke tænker lige det – når det sker for ens guldklump…. Man kan ikke lade være med at tænke alle mulige tanker, – hvorfor skulle han lige i Junior Klubben den dag – det plejer han aldrig om onsdagen – hvis man dog bare lige kunne spole tiden lige en uge tilbage – så var der mange ting jeg ville have gjort om….. “Eveything happens for a reason” står skrevet på mit lår – indrømmer at lige den REASON er skisme svær at få øje på lige her….

Men heldigvis er han en rigtig lille figther… (så har selvfølgelig også mandet mig op, som mor 😉 ) For lynhurtig (og specielt efter at gipset endelige efter 4 forsøg ligger rigtig… 😉 )  … Så er glimtet tilbage i øjenene hos ham, og al det krudt fra rumpetten, der ikke bliver brandt af, det skal jeg da love for kommer ud af munden i stedet for 😉  – 1 dreng i skolen udbrød et “YES” over beskeden om, at han havde brækket benet…. For så havde de andre jo en chance på fodboldbanen…. 😉 Det gav ham et kæmpe smil på læben, og svarede hurtigt – “Men alle siger, at jeg kommer stærkere tilbage…” 🙂 – og ja min dreng det lover jeg dig – Det Vil vi gøre alt for, at du gør…..!!!!!! “Heldigvis” har vi en farmand der, der har siddet i den kørestol med benet i gips – som ved alle de fysiske og mentale ting der ligger i det – Så de har maaaange lange snakke for tiden…. 😉

Så at gnisten og gejsten er tilbage fejrede vi igår, med en tur på stadionet …. 😉 Han kan stadig ikke komme i skole, da gipset kun er lagt på bagsiden – pga hævelsen…  Så selvom, at det blot gav 1 point på kontoen til farmands hold – så var det en stor sejr at se ham at mærke, at livet jo stadig kan opleves selvom benet er i gips helt op til lårbassen…. 🙂

Men SHIIIT – det bliver lange 8 uger …… Så I må bærer over med mig, hvis det hele en gang i mellem bliver lidt sentimentalt herinde, det næste stykke tid 😉 – Jeg har siddet i dem,  som kæreste før – men aldrig før, som mor… Men deler det her med jer, da det jo (desværre) er en ret “normal” ting, at brække noget… (og deler jo i forvejen så meget med jer)…. Så fortæl endelig – Har I nogle gode råd, nogle behandlinger/behandlere, nogle små fif til hverdagen – hvad som helst – Bare et eller andet så skyd endelig løs …. Vi Tager imod alt med kyshånd…. 😉

 

12 kommentarer

  • Forstår dig så godt.
    Min datter (hestepige og nu 29 år) brækkede armen ved at falde af hesten i under springning for 15 år siden og jeg bebrejder stadig mig selv, at jeg lod hende springe på en vild hest.
    Hun har ingen mén efter styrtet og det gjorde hende faktisk endnu sejere og til en bedre rytter efterfølgende;-)
    Din superseje fodbold-søn skal nok komme godt over det og blive en endnu stærkere gut end han var før uheldet:-)

    God bedring!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Uha…. hvis noget pludeselig går i forkert retning – så kommer jeg efter dig, for at få trylledrikken du gav din datter dengang… Hvor er det skønt at høre – de bedste historier er jo, hvor det kan vendes til noget positivt, ikk??? 🙂 – og Ps. Næste gang du er ude med Ulla så præsentere dig lige som mormormedstilletter… Ellers har man jo ikke en chance 😉

      Dejlig aften til dig

      De varmeste tanker fra Di

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line Skivsgaard

    Hey Diana:-) Det er jeg rigtig ked af på jeres vegne… Det er noget der rykker voldsomt i hjertet på os forældre!! Magnus brækkede sit lårben i hoppeland i hallen for halvandet år siden. Jeg husker også skrigene / smerterne tydeligt, og netop alt det de pludselig går glip af. Men børn er så MEGA seje, og det er jeres selvfølgelig også. Det hjælper med tiden for alle parter at acceptere hvordan det er blevet:-) Med 2 stk 20 cm lange spyd sat op gennem hele lårbenet og igen fjernet 5 mdr senere, så løber og springer han rundt idag helt uden me’n. Rigtig god bedring med ham:-) Kæmpe kram Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hold nu op… hvor lyder det vildt …. Jeres lille Magnus er vist også lidt af en superman…. Det lyder da vildt voldsomt men også dejlig betryggende at alt har endt helt uden mén… Men du har ret de er så MEGA seje… og har nogle helt andre kræfter end vi andre voksne… 😉

      Håber I alle sammen har det dejligt…

      Knus fra mig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aina

    Vores dreng brækkede skinnebenet da han var 5 år. Og det betød også gibs helt op til låret i 8 uger. Vi har 3 etager i huset og ingen toilet i stueplan.. det bedste vi gjorde det var at lade ham tisse i en falske 🙈 vi hjalp selvfølgelig og kunne kun grine af det alle sammen. Måske en smule uhygiejnisk men det lettede VIRKRLIG ikke at skulle bære ham op og ned og rundt når han skulle tisse 🤣

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • En flaske… Det var da en god idé – Vi har grint af det flere gange.. Men det kunne da godt være at vi skulle gøre alvor af det – for er da ikke i tvivl om at det kan gøre en forskel…. 🙂
      1000 tak fordi du lige tog dig tid til at dele – det varmer mere end du aner…. 🙂
      De varmeste tanker fra mig til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Aina

      Velbekomme. Yes en helt almindelig flaske med skruelåg. Snablen passede fint derned i. Haha. Det var noget lettere i stedet for at en af os skulle agere skammel på alle 4 hver gang han skulle på toilet for at holde benet 😂 kæft en cirkus.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Haha ja Cirkus det er sgu det rette ord at bruge … 😉 Føler mig virkelig som klovnen med alt for få arme…. 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg brækkede selv skinnebenet da jeg var 7 år. Det gjorde skrækkeligt ondt og sad i kørestol i knap 3 mdr.
    Men den dag i dag (jeg er 29 år nu) mærker jeg det aldrig. Det er helet uden mén. Håber, krydser og beder om det samme for jer 💪🤞
    Vi venter jo et nyt stortalent på FCM senior hold om nogle år 😁

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh det var da dejligt at høre en af de gode historier… Håber virkelig også at beder til at vi kan skrive samme historie…. – helt uden meen – om det bliver med eller uden nr. 32 på ryggen… 🙂 Dejligt du lige tog dig tid til at skrive – du kan jo virkelig sætte dig ind i det…
      De varmeste tanker fra lady Di

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Jeg føler virkelig med jer! Ingen ben er vigtigere end andres, men din dreng elsker løb og fodbold, så det er en ekstra hård tid for ham!
    Min datter brækkede sidste sommer benet på trampolin og det gav hende 10 uger i gips og derefter et par måneder med genoptræning. Hun sad i kørestol og kunne ikke lege og bade, som hun plejede…
    Lægen som opererede hendes skinneben, vurderede at hun nok aldrig ville blive løber og frarådede kontaktsport med evt. tacklinger.
    Om 14 dage skal vi til lægetjek, for hun kan desværre ikke løbe som normalt.
    Alle brud er forskellige og jeg krydser i den grad fingre for, at I kommer ovenpå uden mén🤞
    De bedste hilsner fra Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ÅÅÅÅÅÅÅH no…. Lige sådan en historie… havde jeg ikke lige forberedt mig på ….. Åh Gud dog… Hvor er det forfærdelig…. Er der ingen tegn på forbedringer…. ??? Ville så gerne spørge dig om alle mulige ting.. Men tør ikke – venter lige lidt til tjekket om helingen …. Håber det er okay…. – Krydser alt for, at der sker et mirakel om 14 dage… 🙂
      De varmeste tanker fra mig til dig …

      Siden  ·  Svar på kommentar

Hvis du har noget på hjertet så skriv endelig...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Plejefamilien....